Samsø

Nyd en dejlig sommerdag på den idylliske Kattegat-ø!

På Samsø begynder busrundturen med vores lokalkendte guide, som vil fortælle historier, gamle sagn og om dét at være borgere på øen. Frokosten er på Restaurant Dokken i Ballen Havn, hvorefter turen går videre til øens mange seværdigheder.

Med i prisen følger der

    • Færgebillet
    • Morgenmad på færgen
    • Rundtur med guide
    • Frokost på Restaurant Dokken
    • Eftermiddagskaffe på færgen
    • Kaffe i bussen
    • Sandwich med 1 øl/vand

Er du i tvivl om noget? Så hjælper vi gerne på 86 28 43 88.

Samsø

Kattegatøen, som blandt andet er kendt for sine gode kartofler, byder på mange fantastiske historier.

Der findes spor fra mennesker på øen siden de tidligste tider, hvor isen trak sig tilbage. Det er også synligt i landskabet, hvor der er flere gravhøje fra bronzealderen eller Kanhavekanalen, som går tværs over øen, fra jernalderen.

Det er ikke kun historie, som Samsø er rig på. Også øens smukke natur er et besøg værd. Ved Issehoved, som er øens nordligste punkt, kan man opleve en miniature udgave af Skagens “Grenen”. Derudover er der fredelige, bakkede områder, som går ned til stranden, imens sydøens Brattingsborg Skov byder på gamle bøgetræer.

I dag bor der ca. 3.680 personer på øen, og erhvervet beskæftiger sig for eksempel med økologisk landbrug, vedvarende energi og turisterne, der hvert år besøger perlen i Kattegat.

 Program

Efter opsamlingen gennem landet kører vi til færgen i Hou. Imens vi sejler mod Samsø, vil vi få serveret morgenmad og kaffe. Når vi ankommer til øen kl. 10:30, begynder vi på rundturen med vores lokale guide. Omkring kl. 12:00 holder vi ind ved Restaurant Dokken i Ballen Havn, hvor vi spiser en lækker frokost.

Kl. 13:00 fortsætter vi rundturen, hvor vi slap, sammen med vores guide. Hen på eftermiddagen vender vi retur til Sælvig Havn. Vi forventer at være tilbage på fastlandet igen kl. 16:45. Inden vi når din hjemby, får vi en god sandwich med en øl eller vand til.

 

Stop Afgang Hjemkomst Buslinjer i nærheden
Hjørring Station, 9800 Hjørring 04:30 21:00
Sindal Station, 9870 Sindal 04:45 20:45 82
Frederikshavn station, 9900 Frederikshavn 05:00 20:20 973X
Brønderslev Busterminal, 9700 Brønderslev 05:45 19:50 S2, S3, S1, 208
Kvickly Bouet, Loftbrovej 17, 9400 Nørresundby 06:00 19:30 1, 74, 73
Samkørselsplads, TH. Sauers Vej, 9210 Aalborg 06:20 19:10 2, 13
Shell, Hobrovej 14, 9530 Støvring 06:45 18:50 52, 52N, 53N, 60E
Hadsund Busterminal, Jernbanegade, 9560 Hadsund (Minibus) 07:15 18:45 454, 54, 158, 234, 58, 237
Hobro Busterminal, H.I. Biesgade, 9500 Hobro 07:15 18:20 57, 118, 58, 113
Lidl, Jernbanegade 23, 8900 Randers 07:45 18:00 3, 21, 62, 73, 231
Bilka, Agerøvej 7, 8381 Tilst 08:30 17:30 3A, 114
P-plads v/ Vestre Kirkegaard, 8700 Horsens 08:45 17:45 100, 114, 116
Bilka, Solkilde Alle 2, 7100 Vejle 09:20 18:15 4, 11, 202, 205