Rømø og Sylt

Tag med til det fantastiske Vadehav!

En række tirsdage fra maj til oktober arrangerer pp busser en hyggelig køretur ned gennem Jylland til Rømø, hvor færgen til Sylt venter. Når den smukke sejltur er slut, skal vi til Westerland og om bord på biltoget, som kører over Hindenburg-dæmningen til Niebüll. Inden hjemturen er der tid til, at de købelystne kan komme i Fleggaard i Süderlügum.

Med i prisen følger der:

    • Transport i komfortabel bus 
    • Morgenmad og formiddagskaffe
    • Varm frokost på færgen
    • Færgebillet
    • Billet til Autotoget
    • Aftensmad inkl. en øl eller vand

Husk pas til turen.

Prisen er 895,- og billetter kan købes via webshoppen til højre.

Ved spørgsmål kan du kontakte os på 86 28 43 88 eller skrive til pp-bus@pp-bus.dk

Rømø

Rømø er en af de mange danske øer i Vadehavet. Øen er forbundet med fastlandet via Rømø-dæmningen, og derudover kan man komme til Rømø med færge. Færgen går fra øens største by, Havneby, hvor der i dag bor 265 personer. 

Den kendte natur på øen byder blandt andet på brede strande, store vandreklitter og et kæmpe marskområde. Havet omkring øen er fredet, idet det indgår i den store Nationalpark Vadehavet, hvor der blandt andet er et fantastisk dyreliv.

Sylt og Autotoget

Den tyske ø Sild – også kendt som Sylt, ligger syd for Rømø. Turistøen har mere end 20.000 beboere, og den største by hedder Vesterland. Øens landskab forandres hele tiden på grund af havets strømme og vinden, og man kan finde smalle landtunger, hedelandskaber og knap 40 km sandstrande.

Fra byen Vesterland og til den tyske fastlandsby Niebüll kører et autotog over Hindenburgdæmningen. Autotoget transporterer blandet andet biler og busser til og fra øen. Under hele overfarten bliver man siddende i bilen/bussen, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt over dæmningen, som blev opført i 1925.

Program

Vi kører tirsdage hen over foråret og sommeren 2022.

Efter vi har fået alle gæster ombord på bussen, sættes kursen mod Rømø. Inden vi når øen, stopper vi i Skærup om formiddagen og får formiddagskaffe og rundstykker. Omkring kl. 12:00 ankommer vi til Havneby på Rømø, hvorfra vi skal med færgen til Sylt. Imens vi sejler den smukke tur, vil vi få serveret en varm frokost på færgen.

Efter sejlturen til Sylt kører vi mod Westerland. Kl. 14:00 skal vi med Autotoget, som vil tage os med til Niebüll over Hindenburgdæmningen. Turen vil tage ca. en time, og når vi er kommet til fastlandet, gør vi et stop hos Fleggaard i Süderlügum, hvor de købelystne kan handle lidt. Omkring kl. 16:00 kører vi retur til Danmark. På hjemturen vil der i bussen blive serveret aftensmad og en øl eller vand til.

Der tages forbehold for eventuelle tidsforskydelser og aflysning i yderste konsekvens. 

Stop Afgang Hjemkomst Buslinjer i nærheden
Hjørring Station, 9800 Hjørring 05:15 21:40
Sindal Station, 9870 Sindal 05:30 21:10 82
Frederikshavn station, 9900 Frederikshavn 05:45 20:55 973X
Brønderslev Busterminal, 9700 Brønderslev 06:30 20:35 S2, S3, S1, 208
Kvickly Bouet, Loftbrovej 17, 9400 Nørresundby 06:50 20:25 1, 74, 73
Samkørselsplads, TH. Sauers Vej, 9210 Aalborg 07:10 20:05 2, 13
Shell, Hobrovej 14, 9530 Støvring 07:30 19:45 52, 52N, 53N, 60E
Hadsund Busterminal, Jernbanegade, 9560 Hadsund (Minibus) 07:50 19:15 454, 54, 158, 234, 58, 237
Hobro Busterminal, H.I. Biesgade, 9500 Hobro 07:50 19:15 57, 118, 58, 113
Lidl, Jernbanegade 23, 8900 Randers 08:20 18:45 3, 21, 62, 73, 231

Bilka, Agerøvej 7, 8381 Tilst

09:00 18:15 3A, 114
Skanderborg, McDonald’s i Stilling, Ørstedsvej 4, 8660 Skanderborg 09:25 18:00 309
P-plads v/ Vestre Kirkegaard, 8700 Horsens 09:45 17:45 100, 114, 116
Bilka, Solkilde Alle 2, 7100 Vejle 10:05 17:15 4, 11, 202, 205

 

Der tages forbehold for mindre forsinkelser og muligvis aflysning af ture ved nødstilfælde.